Om Drejer Designcenter A/S

Kontakt oplysninger: 
Vestre Boulevard 1-3 
9600 Aars 
Telefon: 98 67 28 00 
E-mail: info@drejerdesign.dk
CVR: 26669146 

Bestilling af ordre og kvittering 
Drejer Designcenters kundeservice er åbent fra kl. 09:00-17:00 i alle hverdage, og det er altid muligt at handle online hos os. Køb af varer i vores fysiske møbelhus kan ske fra 10:00-17:00 alle hverdage og fra 10:00-13:00 om lørdagen. 

Når du bestiller en varer på vores hjemmeside, så vælger du den vare, som du gerne vil købe, og tilføjer den til indkøbskurven. I alle vores produktkategorier bliver du oplyst om varens type, materiale, størrelse og funktionalitet. Undervejs i dit køb kan du hele tiden tjekke op på din indkøbskurv, hvor du kan se dine varer, prisen på det enkelte produkt og den samlede pris. Når du har trykket “tilføj til din kurv” kommer du ind på en fane, hvor du har mulighed for at afslutte dit køb på “checkout”, hvor der efterfulgt står den samlet pris. Inden du trykker på “checkout” kan du tilføje en ordre note, hvis der noget, som vi skal tage højde for samt acceptere vores handelsbetingelser. Derefter bliver du sendt videre til dine kontakt oplysninger, efterfulgt af levering og betaling. 

Når du har gennemført dit køb vil du få tilsendt en ordrebekræftelse. 

Betaling af ordre 
Der tages imod betaling via Mobilepay, Dankort, Mastercard, Visa Dankort og Visa Elektron. Vi tager ikke kortgebyrer.

Sparxpres delbetaling / XpresPay. Vi sender pakken så snart din betaling er godkend af Sparxpres.

Vi trækker først pengene fra dit betalingskort, når varerne er afsendt. 

Alle vores priser er inkl. moms og i danske kroner.

Fragt og levering:

Den forventede leveringstid er angivet for hver enkelt produkt. Levering af varer som findes på vores lager sker typisk inden for 1-3 hverdage med GLS eller Postnord. Hvis varen ikke er på lager, får du hurtigst muligt tilsendt en mail og en forventelig dato på, hvornår den er på lager igen. Ved leveringen af f.eks. møbler, vil forsendelsen blive foretaget med Postnord, hvor der i de fleste tilfælde tilbydes dag-til-dag levering, såfremt varen er på lager hos os. Skulle det ske at en varer en udsolgt, så kan den først tilføjes til indkøbskurven, når den er på lager / tilgængelig igen. 

Visse varer har en leveringstid op til 4-8 ugers levering og eventuelt længere ved specialvarer. Kunden er altid i sin ret til at annullere en ordre såfremt en længere leveringstid bliver aktuelt. 

Du kan vælge at få din pakke sendt til dig fra kr. 49,-. 

Ved køb af gulv er fragtprisen kr. 700,-

Pakker med GLS:

Mindre pakker sendes med GLS eller Postnord. I den forbindelse vil du som kunde modtage et track & trace nummer som du kan bruge til at følge forsendelsen af din vare(r) hele vejen fra vores lager til din hoveddør/pakkeboks. Skulle det ske, at du ved hjemmelevering ikke er hjemme, så vil GLS/Postnord lægge en seddel i din postkasse og sende dig en SMS med information om, i hvilken pakkeshop din vare(r) kan afhentes. Bemærk, at detaljer om leverancen først er tilgængelig via track & trace ca. 24 timer efter afsendelse af vare(r). 

Pakker med Danske Fragtmænd og Postnord:

Som udgangspunkt leverer Danske Fragtmænd alle pakker under 20 kg på din adresse. Alle andre forsendelser leveres fra bilens læsserampe så tæt på din dør som muligt. Ved levering med Danske Fragtmænd er det et krav, at der er nogle på modtageradressen til at modtage ordren. Denne leveringsmulighed skal vælges ved bestilling af større møbler - du er velkommen til at kontakte os ved spørgsmål vedr. dette - ellers kontakter vi dig i forbindelse med din bestilling. 

Ved forespørgsel vedrørende levering og 'ind bæring' kontakt os gerne, vi vil altid forsøge at være behjælpelige med en løsning på dette. 

Forespørgsel 

Som udgangspunkt sendes der kun pakker til Danmark, men skulle der opstå en forespørgsel på vores varer, så kontakt os på +45 98 67 28 00 eller vores mail info@drejerdesign.dk 

14 dages fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores hjemmeside som forbruger, dvs. når du har modtaget varen, har du 14 dage til at give besked om din fortrydelse og herfra 14 dage til at sende varen retur. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare(r) fra os. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Du skal inden de 14 dage er gået informere os om, at du fortryder dit køb. Informer os om din fortrydelse på info@drejerdesign.dk, og det er vigtigt, at din fortrydelse gøres tydelig i din meddelelse. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet: 
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Hvis du fortryder dit køb, skal varerne tilbageleveres til: 

Drejer Designcenter 
Vestre Boulevard 1-3 
9600 Aars 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Ved returnering af en vare bedes du udfylde en returformular, den har du modtaget på mail og du kan ligeledes finde den her, samt vedlægge den i din returpakke. Det er vigtigt, at du sørger for at sende varen tilbage i en forsvarlig emballage, meget gerne den originale emballage, da det er dig selv, som har ansvaret for pakken, indtil Drejer Designcenter modtager den. Vi anbefaler ligeledes, at du sender pakken med sporing, så du til enhver tid kan spore pakken indtil den er Drejer Designcenter i hænde. 

Du skal sende din vare retur senest 14 dage efter du har meddelt til os, at du fortryder dit køb. Ved returnering betaler du som kunde selv for fragten, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for større varer og af varer af skrøbelig konstruktion (f.eks. sofaer og lamper). 

Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 1.000,- DKK.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind og i original emballageHvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Ingen fortrydelsesret - disse aftaler kan ikke fortrydes
Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg er ikke mulige at returnere. 

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af beløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Dette vil ske senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelsen om dit køb, som du har fortrudt. 

Vi gennemfører en tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Reklamationsret 
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret efter købelovens regler for varekøb. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved din varer. Hvis du reklamerer indenfor to måneder at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. 

Varen skal altid sendes tilbage i en forsvarlig emballage. Som afsender er du ansvarlig for varen og vi anbefaler derfor, at du altid sender en vare retur med sporing. Sørg for at få en kvittering for afsendelsen, så vi kan tilbagebetale fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du angive købsdata og årsag til aarsbutik@garant.nu.  Sørg for at beskrive problemet så detaljeret som muligt. Tilføj reklamationsformular

Varen sendes til: 

Drejer Designcenter 
Vestre Boulevard 1-3 
9600 Aars 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Cookie -og privatpolitik

Sikkerhed
Vores servere er sikret, alle kortinformationer bliver sendt via af højt krypteret forbindelse til vores betalingsløsnings partner Epay, som har mange års erfaring med at varetage betalinger online.

Persondata
For at du kan indgå aftale med os hos Drejer Designcenter har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen og videregivelsen af disse personoplysninger, kun med det formål at kunne levere varen til dig.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på drejerdesigncenter.dk er Drejer Designcenter A/S. 

Som registreret hos drejerdesigncenter.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til drejerdesigncenter.dk sker via info@drejerdesigncenter.dk 

Hvor længe gemmer I mine data? 
Personoplysningerne registreres hos Drejer Designcenter A/S og opbevares i 5 år udelukkende pga. krav fra Bogføringsloven, hvorefter oplysningerne slettes.

Cookies
På drejerdesign.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer - hvordan afhænger af din browser.

Klagegang
Skulle det ske at du gerne vil klage over dit køb, så skal du rette henvendelse til info@drejerdesigncenter.dk eller ringe på telefonnummeret: 98 67 28 00. Hvis det ikke lykkes at finde os en løsning, kan du angive en klage til relevante nævn til området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning 
Nævnenes Hus 
Toldboden 2 
8800 Viborg 
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  


Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01/02-24