Design med historie
Som en del af vores designarv, stræber vi efter at skabe et enkelt og tidløst design, hvor der er fokus på funktionalitet og kvalitet.

Fra skosåler til stor produktserie
SEJ Design er i den grad et “design med historie” SEJ Design er afkommet af en 130 årig familie drevet virksomhed. Det startede som et maskinsnedkeri stiftet i 1878. Kaj Georg Jacobsen købte virksomheden i 1951 og den er sidenhen blevet overtaget af hans ældste søn Steen Eichler Jacobsen. Navnet refererer både til Steens initialer, og til at gummi er et sejt materiale.

Materialet
SEJ Designs produkter er fremstillet af såkaldt PUR-gummi, som er polyuretan, et kunststof med gummiets mange gode egenskaber, uden den kendte lugt af gummi. Materialet er gennemtestet, giftfrit og det er fremstillet på en 100 procent miljøvenlig proces. Produkterne formstøbes og føles varm i modsætning til plastic, der er koldt. Derudover har produkterne en silkemat og eksklusiv overflade. Materialet er så stærkt, at man ikke kan slide sine produkter op.